A midday summer view over Igaliku in South Greenland
Change Language

Eftertragtede once-in-a-lifetime oplevelser

Som rejsemål har Grønland aldrig været mere efterspurgt end nu – og Greenland Travel viser trygt vejen til de unikke destinationer og åbner døren til det helt store eventyr

Greenland Travel er det største rejsebureau med speciale i Grønland. Med årtiers historik i landet og en finger på pulsen på selv de mest yderliggende destinationer, så er bureauet et oplagt valg for dem, som under sig selv det store arktiske eventyr.

Rejsebureauet er et datterselskab i Air Greenland-koncernen og har således et velforankret udgangspunkt i en veletableret grønlandsk værdikæde. Dette giver synergier på tværs af organisationen – fra flyselskab og fantastiske overnatningstilbud til rejsebureau. Vigtigst af alt giver det kunderne fordele, tryghed og 360 graders service – fra man booker sit eventyr, til man står midt i det og retur igen.

Oplevelser på Grønland

Fra hvalsafarier, fjordcruises blandt isbjerge og gletschere, heliskiing, fly-seeing, hundeslædeture – til fiskeri og jagt, nordlysturisme, vandreture, indlandsis, kulinariske oplevelser, ekskursioner til historiske landmærker eller fototurisme og meget meget mere Grønland har det hele. Turoperatørerne og guiderne er der også, men det har ikke altid været lige let at forbinde dem som gerne vil opleve det med dem som gerne vil vise det frem.

Mange grønlandske operatører er mindre virksomheder og det kan være svært at differentiere sig og skabe synlighed med en lille hjemmeside i et cyber-hav af information og søgeresultater. Ligeledes kan det være udfordrende for en mindre virksomhed at drive en overskuelig booknings- og planlægningsfunktion – særligt når ens tid er bedst brugt sammen med kunden og på eventyret. Tilsvarende kan det være svært for kunder, som ikke ønsker en komplet præ-arrangeret rejse, at overskue, hvad der er af vælg selv muligheder. Dette har Greenland Travel gjort noget ved i 2022.

“Vi har i 2022 lanceret vores online platform og app Arctic Excursions. Dette er en hel ny integrationsløsning, som knytter turoperatører og besøgende meget tættere sammen. Det er ikke alle som ønsker at tage på pakkerejse i Grønland, og det er nu meget nemmere for operatører at tilbyde og sælge ekskursioner gennem en samlet og veltilrettelagt platform med stor synlighed,” siger Peter Bastrup.

Én samlet salgsplatform under Air Greenland koncernen

Det er Air Greenland koncernens standarder, der definerer kravene til de enkelte operatører, og det juridiske ansvar ligger i sidste ende også hos Arctic Excursions. For kunden betyder det et garanteret højt niveau af kvalitetsstandarder og sikkerhedskrav.

De enkelte aktørers udflugter markedsføres og sælges i eget navn på Arctic Excursions, og når en kunde booker en flybillet på Air Greenlands hjemmeside, får de også automatisk et link til platformen.  

For operatørerne betyder det en samlet og professionelt drevet portal hvor produkter kan præsenteres på bedste vis. Hjemmesiden kan samtidig håndtere salg, betaling, udstedelse af billetter og vouchers, mens app’en er rettet mod udbyderne, der kan benytte den til selvbetjening ved ændringer og hurtig kommunikation med kunderne.

“Vi rådgiver gerne de enkelte operatører med markedsføring eller eksempelvis at opfylde de krav, der stilles til samarbejdet. Prissætning, billeder og beskrivelser er op til operatøren selv, men her rådgiver vi også gerne. Vi er i tæt dialog med mange leverandører i Grønland, og flere af disse bruger faktisk også platformen til egen produktstyring, planlægning og kvalitetssikring,” tilføjer Peter Bastrup.

Gør det nemt at finde og booke oplevelserne – også de impulsive

Arctic Excursions er med til at synligøre de mange tilbud i Grønland – og i høj grad også dem som ligger udenfor de store besøgsmagneter som Ilulissat og Nuuk. Den øgede synlighed betyder også, at det er nemmere for turister at opdage, hvad der er af muligheder fra dag-til-dag. 

“For vores operatørsamarbejder er der naturligvis et back-end værktøj med muligheder for overblik over kommende opgaver, afvikling af ture og kontakt til kunderne. For rejsende kan platformen bruges til her og nu oplevelser med en søgning, som man kender det fra eksempelvis momondo eller booking.com,” siger Peter Bastrup.

Således er Arctic Excursions ikke blot et værktøj, der kan understøtte, udvikle og markedsføre de grønlandske operatørers forretningsmodel, men også en platfom ,der åbner helt nye og fleksible muligheder for landets besøgene. Grønland oplever en interesse uden sidestykke i disse år, og det er nu nemmere end nogensinde at komme på eventyr i den store artiske verden.

Related Posts

Ny sandhavn i Nuuk i 2026

Sikuki Nuuk Harbour A/S planlægger næste udvidelse af havnen Masiks initiativrige ejere er godt undervejs med et projekt, som ganske bogstaveligt højner kvaliteten af de

Grøn energi skal være for alle

Grøn energi skal være for alle Nukissiorfiit er langt i arbejdet for at gøre Grønland selvforsynende med klimaneutral energi, og selskabet har endnu større ambitioner