Nuuk-og-Ilulissat-lufthavne
Change Language

Nye lufthavne er centrale for Grønlands udvikling – men kan ikke stå alene

Forbedret infrastruktur giver grønlandsk erhvervsliv og turisme nye muligheder, men der er behov for at arbejde med de rammer, der gør det muligt at høste gevinsterne

Om få år åbner to nye internationale lufthavne efter et enormt og ambitiøst anlægsprojekt og gør det muligt for store transatlantiske passagerfly at lette og lande i Nuuk og Ilulissat. Lokalt knyttes betydelige forventninger til lufthavnene, da de forkorter rejsetiden til centrale grønlandske lokationer, hvilket igen giver muligheder for turisme og for det grønlandske erhvervsliv.

Centrale aktører understreger imidlertid, at lufthavnene i sig selv “blot” er et værktøj; der skal også bygges hoteller, restaurationer og udvikles oplevelsestilbud,

så der er plads til de nye besøgende. Ligeledes bør man være meget opmærksom på at udvikle særligt turismen i et tempo, hvor det grønlandske samfund kan følge med.

Udviklingen vil tage mange år

“De nye lufthavne kan understøtte den igangværende vækst i Grønland. Men vi skal ikke tro, at de i sig selv får luftfartsselskaber og turister til at stille sig i kø fra dag ét. Her vil være tale om en proces, der forløber over mange år og som vil kræve meget af os som samfund. Her har også det grønlandske erhvervsliv en stor opgave med at demonstrere, at lufthavnene har været investeringen værd,” understreger Christian Keldsen, direktør i Grønlands Erhverv.

Lufthavne i Grønland

Samtidig er forudsætningen for en gunstig udvikling imidlertid, at boliger, institutioner, skoler og al den øvrige civile infrastruktur er på plads, så lokalsamfundene kan rumme de medarbejdere, som skal betjene de tilrejsende.

Bæredygtig turisme skal omfatte hele Grønland

“Det er også afgørende at gøre det lettere for fremtidens turister at opleve mere end Nuuk og Ilulissat. Både for at gøre Grønland endnu mere attraktivt på den lange bane og for at hindre masseturisme på alt for få lokationer. Grønland er et fantastisk land at besøge, og det skal landet for alt i verden blive ved med at være,” understreger Jens Lauridsen, adm. direktør i Kalaallit Airports, der bygger og siden skal drive de nye lufthavne.

Her er også, tilføjer han, behov for at nytænke grønlandsk turisme som et helårstilbud og ikke kun som noget, der primært foregår i sommermånederne. Det vil tillige give muligheder for at udvikle lokalsamfund og arbejdspladser på et andet niveau end i dag – også i områder langt fra de to nye transatlantiske lufthavne.

“Derfor er der også behov for, at både kommuner og selvstyre gør klar til at tage de næste skridt. Blandt andet for at sikre, at rammerne er på plads og der skabes grundlag for de nødvendige følgeinvesteringer i den støttende infrastruktur,” siger Martin Kviesgaard, direktør i Grønlandsbanken.

Behov for at udvikle basal infrastruktur

Helt konkret foreslår Martin Kviesgaard, at det grønlandske samfund lægger større vægt på at arbejde med planer for byggemodning og tildeling af arealer. Samt at man er opmærksom på at udbygge helt basale faciliteter som eksempelvis kloaker og veje – og altså også meget gerne udenfor Nuuk og Ilulissat.

Jens Lauridsen understreger, at han på bl.a. luftfartsmesser og i andre sammenhænge oplever en ”meget, meget stor” interesse for Grønland som destination. Men lufthavnsdirektøren forventer også, at etableringen af nye ruter fra eksempelvis Nordamerika og Europa etableres over tid i takt med, at der bliver øget kapacitet i grønlandsk infrastruktur og turismekapacitet.

Grønland skal lære af erfaringer fra Færøerne

“Rammerne er vigtige, men udviklingen er allerede godt i gang, selv om jeg heller ikke tror, at man skal regne med et ”big bang” fra 2025. Erfaringerne fra bl.a. Færøerne viser, at udviklingen kommer i takt med udvikling af reason-to-go-tilbud og øget hotel- og transportkapacitet. Udviklingen er allerede i gang, og det vil den også være i årene efter åbningen,” siger Martin Kviesgaard.

“Desuden er det yderst vigtigt, at der besluttes en gennemtænkt prisstruktur, der gør det attraktivt at bruge lufthavnene. Det vil gøre det realistisk for de mange turistaktører at gå i gang med at planlægge endnu flere investeringer end dem, der allerede er på tegnebrættet,” siger bankdirektøren.

Lufthavnene er del af en større sammenhæng

Christian Keldsen fra Grønlands Erhverv tilføjer, at man også skal huske de mange muligheder, som lufthavnene og – på sigt – flere internationale ruter giver det grønlandske erhvervsliv som helhed.

“Tingene hænger sammen. Når det bliver hurtigere at komme til Grønland, vil det også lette rekruttering af nye medarbejdere og nøgleressourcer udefra. Ligesom det vil gøre det langt nemmere at mødes i eksempelvis Nuuk eller Ilulissat med henblik på eksempelvis at drøfte forretningsudvikling eller investeringer,” siger Christian Keldsen fra Grønlands Erhverv.

“I dag kræver det, at man har nogle dage til rådighed, hvis man skal til Grønland fra udlandet og hjem igen. Men i fremtiden vil det sandsynligvis kunne klares på langt kortere tid, hvilket alt andet lige gør det nemmere at drive forretning. Og des mere vi som samfund tænker lufthavnene ind som del af en helhed, des bedre forudsætninger har vi for at gribe og udvikle de muligheder, som de giver os,” tilføjer han.

Related Posts

Ny sandhavn i Nuuk i 2026

Sikuki Nuuk Harbour A/S planlægger næste udvidelse af havnen Masiks initiativrige ejere er godt undervejs med et projekt, som ganske bogstaveligt højner kvaliteten af de

Grøn energi skal være for alle

Grøn energi skal være for alle Nukissiorfiit er langt i arbejdet for at gøre Grønland selvforsynende med klimaneutral energi, og selskabet har endnu større ambitioner